11.01.2012.

En stor tak til Kris!

30062012

21102012

10.08.2005

Kell Scmidt
San Fransico

Kell Scmidt
San Fransico

Kære Kurt,
Min livshistorie gider jeg ikke skrive om igen. Hvis det har nogen interesse kan man finde den sådan nogenlunde i en bog på biblioteket. Der var en Dansk skribent der skrev om forskellige udvanderer i en bog med titlen: "For enden af regnbuen."
Jeg har lavet et par billeder fra din side for mit eget brug. Det bragte mange dejlige minder. Der er mange oplevelser man glemmer men det hjælper lidt på hukommelsen når man ser et billede. Da jeg var med Emilie var vi bl. andet i Israel. Dengang lå Jøderne og sloges med Araberne (Palestinerne eller hvad de nu hedder på Dansk, var ikke opfundet endnu) og jeg mødte en Dansk Jøde dernede som var en løjtnant i hæren. Han fortalte mig om forholdene og det endte med at jeg prøvede at komme med på kampen. Det gik kun til Emilie Mærsk skulle sejle. Kaptajnen meddelte at han mistede en mand og det blev så til at jeg måtte tage med skibet. Hæren sagde mange tak men nej tak. Så da vi kom til England rejste jeg hjem.

Nå, men jeg vil ikke begynde med flere historier. Jeg håber I Danskerer passer på jer selv med hensyn til de Terrorister. Jeg er bange for at de går og pynser på noget. Hvis du og jeg ikke hvar så gamle kunne vi måske hjælpe lidt til. Under den anden verdenskrig var jeg for ung og nu er jeg for gammel.

Jeg har aldrig opgivet mit Danske borgerskab for det er i Danmark mit hjerte er. Måske jeg kommer hjem en dag og så kan jeg godt købe et stykke af Danmark for mig selv. Men min kære kone er jo Amerikaner og selv om hun holder meget af Danmark vil hun hellere blive her. 

Med venligste hilsener
Kell

29.05.2012

Kell Scmidt
San Fransico

Hi Kurt,
Jeg ved ikke om min vrøvlede fortælling har nogen interesse. Der er mange småting der burde omskrives men jeg mener andre kunne rette det bedre end mig. Jeg har nydt andres begivenheder og ville gerne "put in my 2 cents" som det siges.

mvh  Kell Schmidt

 kschmidt@aol.com

Der er sikkert ikke mange gutter tilbage fra krigstiden i stand til at skrive om  deres erindringer så det næstbeste må blive de få minder jeg har om tiden lige efter krigen til 1952 hvor jeg havnede i San Francisco og som skæbnen ville have det kom jeg aldrig videre.

Efter forskellige jobs fandt jeg arbejde på jernbanen hvor jeg fandt mig hjemme I de næste 45 år.
Men lad os nu holde os til mine erindringer fra søgangen.

Som så mange andre unge fyre var jeg trykket til søen. Krigen var forbi. Havnen var fuld af skibe fra jorden rundt og istedet for at gå i skole rendte jeg rundt nede i frihavnen i København hvor jeg sneg mig ombord på mange skibe. Mine forældre fandt ud af hvad der foregik og efter en diskusion om hvad mine fremtids muligheder var blev det bestemt at måske en tur til søs ville få de ideer ud af hovedet.
Det var nu ikke sådan lige til at få hyre i de tider og her er det at skæbnen træder in.
Jeg var i byen med min mor og inde på Nytorv mødte vi en herre som mion mor kom til at snakke med. Hun fortalte om mine ønsker med hensyn til havet og det viste sig han var temmelig vel ansat hos A. P. Møller. I løbet af nogle få dage havde jeg min læge undersøgelse, min søfartsbog og pas og billetten til Kalundborg. Jeg skulle møde på Leise Mærsk hvor jeg skulle være kammermath.
Men her svigter så hukommelsen. Leise Mærsk var næsten på jomfrurejsen og ruten var nogenlunde som vinden blæste. Vi sejlede med sand fra Sahara, med kul til USA, stykgods til Hong Kong and cobra til San Francisco. Vi bragte tobak fra Indien til Poland og brugt militær udstyr fra Philipinerne.
Jeg brød mig ikke så meget om at holde kahytter rene og jeg slap for det ved at få et blindtarms angreb I Hong Kong. Jeg fik en rickshaw tur op til det lokale hospital og det viste sig at være “acute” hvad det nu enten betyder og jeg kørte tilbage til havnen. Nu lå Leise altså ikke ved kajen og jeg troede jeg skulle tilbringe resten af mit liv på Kowloon færgen som en anden jeg lige havde mødt. Jeg husker ikke hvad han nationalitet var. Han havde mistet sit pass og kunne ikke komme io land af en eller anden grund.
Men det viste sig at Leise var bare ude I havnen for at blive vent om så det andet store lokomotiv kunne blive aflastet. Skipperen Kristoffersen havde allerede afmønsteret mig og da jeg så viste mig igen blev jeg påmønstred som dæksdreng.
Jeg ved nok at alle Monkey sejlerne deler disse indtryk med mig selv om jeg måske var der nogle få år tidligere.
Det første man ser på vejen ind til Homg Kong er en stor reklame for Carlsberg. Det store market i Kowloon der lugtede så slemt man kom afsted så hurtigt som muligt. Så mange mennesker man dårligt kunne røre sig. Skrædderen der kom ombord og tog målene af dig og leverede en fin habit den næste dag. Tusindvis af små sampaner hvor hele familien levede. Turen op ad bjerget med et underlig tandhjuls tog. 
Måske jeg skulle gøre læseren opmærksom på at det er lidt vanskeligt for mig at skrive på mit modersmål efter alle disse år. Så jeg beder unskylde for mine fejltagelser.
Og så var der jo Shanghaj før kommunisterne tog over. Den gule flod. Yangse floden hvor de hårdt arbejdene Chinese kæmpede mod strømmen en hel morgen for at komme langs med skibet og for at undgå at et flydende lig skulle ramme deres båd lod de alle linjer gå og måtte begynde forfra for at komme tilbage til skibet. Det havde noget at gøre med “bad luck.”
Så vidt vi kunne afgøre flød de manlige lig på maven mens de kvindelige på ryggen. På vejen til den lokale bar så jeg et spædbarn der skvulpede i overfladen.
Det var den samme aften Bådsen og tømmeren sad på en sofa under et stort maleri og jeg havde en stor raket jeg lige havde købt som af en eller anden grund gik af. Den ramte maleriet som faldt ned over deres hoveder. Det så meget komisk ud men de syntes ikke det var morsomt. Jeg kan ikke huske hvor meget sådan et maleri kostede dengang.
Da vi sejlede ud havde vi en højstående person med som passager og der var arrangered en fin afsked med en båd der sendte fyrværkeri op med resultated hele båden gik op i flammer.
Så var der Manila. Spændende by. Philipinerne havde det hårdt under krigen. Bugten var stadig fuld a sunkne skibe vis master stadig kunne ses. Der var ikke mange kajer tilbage og det tog lange tider for at komme ind I havnen. Når vi ville I land måtte vi tage en water taxi som bestod af en old Amerikansk landing craft. Byen selv havde ikke mange asfalterede gader og mindede mig meget om det Amerikanske vilde vest. En aften som jeg kom gående på det høje træfortov følte jeg en hånd i min baglomme. Da jeg rækte rundt fik jeg fat i et håndled. Fyrens arm blev helt tvisted og jeg skubbede ham ud i mudderet.
Vi kom så også rundt til mindre byer hvor der blev lasted cobra. Ilo Ilo med vulcanen der altid havde blus på. Jeg fandt en sød pige og var lige ved at blive I Filipinerne. Det llod til at hele den  lille by var med omaftenen når vi sad rundt om bålet og sang alle de gode gamle Amerikanske viser der var populærer den gang. Jeg sad og klappede en lille hund til jeg opdagede det var en gris. Jeg tilbragte en nat i en af hytterne. Den stod på pæle og køjen var bare noge bamboo tremmeværk. Det var svært at sige farvel men jeg gammel nok til vende ryggen til fristelsen.
Vi kom også til Vizagapatam i Indien. Det var en ret stor by men ikke særlig imponerende. Jeg købte et sommerfugle net for der var mange interessante insekter. Jeg fangede en lille slange I mit net. Jeg anede ikke hvad det var men da jeg viste den til nogle indfødte rendte de den anden vej. Senere fandt jeg ud af det var en af de giftiste slanger  verden. Jeg læste I en anden beskrivelse om livet i Vizagapatam om hvor frække visse rovfugle var der. En Søndag morgen kom jeg gående hen over dækket med et helt fad Spejlæg til dem agterude. Lige pludselig var jeg angrebet af en hel del af disse glubske fugle og alle æggene og bacon var væk. Så måtte jeg tilbage efter en anden potion.
Det var en lang tur fra Indien til Polen og det tog 42 dage. I modstand til ØK var der jo ikke spiritus ombord Mærsk bådene. Ihvertfald ikke på Leise. Så da vi kom til Gdynia eller måske det var Gdansk kunne de tørstige søfolk jo ikke vente. De sendte mig i land efter noget Vodka. Jeg kendte ikke ret meget til de sager og kom tilbage med noget der var 100 proof. Åbenbart dobbelt styrke. Det varede heller ikke længe før hele gænget var drukket under bordet.
Istedet for at fortsætte med Leise tog jeg afsked da vi kom forbi Korsør. En lille lodsbåd kom ud og jeg smed køjesækken ned og kom uskadet fra borde migselv. Så tog jeg lyntoget hjem til København. Jeg var meget populær for et stykke tid. Jeg havde fået skrabet mange souvenirs sammen i løbet af de 18 måneder. Det mest populære var de “cowboy” bukser jeg bragte hjem. Det kunne man jo ikke få i Danmark dengang.
Det varede ikke længe før rejselysten vækkede igen men det må vente til en anden gang

Kell Scmidt
San Fransico

28062012

Emilie Mærsk

I 1948 lå jeg og kørte rundt som by bud i København. Så fandt jeg på at ansøge på Mærsk som aspirant. Det var jo selvfølgelig også min mening at fortsætte på havet og engang i fremtiden trække mig tilbage som en berømt kaptain. Når jeg nu ser tilbage ville berygtet nok havde været ordet der skulle bruges.
Emilie Mærsk lå nede i Dunkirk og jeg var med toget derned ad. Jeg skiftede tog i Hamburg og der var stadig ikke mange hele bygninger. Krigen var ikke venlig mod Hamburg. Derimod var Paris ubeskadiget og det var en dejlig tur ned gennem Frankrig. Rouen og Dunkirk havde også set meget ødelæggelse men jeg fik ikke tid til at se mig rundt idet Emilie lå der og bare ventede på mig.
Vi var så på vej til USA igen og de fleste byer på Atlanterhavs siden fik et besøg. Dengang kunne man stadig få en god hamburger for 25 cents. Jeg besøgte den samme lille café hver gang jeg kom iland I Baltimore og blev næsten venner med ejeren. Han var imponered over hvordan mit skole engelske blev bedre hver gang jeg kom der. Det må have været de hamburgers der gjorde det.
Vi kom godt rundt de næste 6 måneder og en skønne dag var vi i den nye stat Israel. Jeg følgte ikke rigtig med i de politiske forhold den gang men så mødte jeg en Dansk Jøde som var officer I hæren der og han kørte mig rundt næsten overalt i det lille land Jøderne havde fået. Vi var ved fronten hvor de sloges med Araberne. Dengang havde de ikke opfundet det der kaldes Palistinians idag. Mine oplevelser der og  fotos fra kampen overbeviste mig om at jeg burde hjælpe til.
Jeg meldte mig til og fik en dato og oplysninger om hvor jeg skulle møde samt $20. Men jeg fik alligevel ikke lov til at gå i krig på Jødernes vegne for Kaptajnen på Emilie oplyste myndighederne at han mistede mig. Så der blev sagt tak, men nej tak. Jeg fik en tur ud på Middelhavet i en lille lods båd og der fik jeg besked på at min karierre med A P Møller var forbi.
Vi var på vej til England med et læs appelsiner. De skulle jo helst være der til Julen. Det nåede vi altså ikke. På vejen ind til Manchester måtte vi droppe toppen of masten forude for der var et par broer der ikke var høje nok. Floden eller kanalen var ikke ret bred så vi havde sjovt med at kaste appelsiner til ungerne der stod langs med breden.
Vores julesteg som var købt i Port Said var en stor skuffelse. Den gris havde levet på en diæt af fisk og stegen smagte derefter.
Nytårs aften var jeg til fest med et par unge damer og jeg tror jeg kyssede flere piger den aften end nogensinde hidtil. Det var en fin fest. Der lærte jeg så Auld Lang Syne.
Men min tid på Emilie var så forbi og jeg tog båden hjem til Esbjerg og lyntoget til København. Foruden min køjesæk slæbte jeg på en stor kuffert fyldt med store Jaffa appelsiner.
Og så meldte jeg mig ind i Sømændenes Forbund

 

Ib 1968

Ib 2011

Ib Christensen    
Odense

30062012

Ib Christensen har skrevet og udgivet  bogen.
Ifølge aftale med Ib kan bogen ses her.

Download bogen klik på forsiden!!

Bogen beskriver perioden fra 1965 - 1972 med mange beretning og fotos fra hans skibe og de pladser de anløb.
Bogen er udgivet med hjælp fra A. P. Møller fonden.

Bogen kan købes eller eventuelt lånes på biblioteket.

Ib Christensen har ligeledes lavet en hjemmeside "Sejltid i Mærsk"

Bogens indhold.
Forord

En enkelt udmønstring og så i land - det var planen.

Leda Mærsk 1965-1966

Effie Mærsk i Filippinerfarten.
Effie Mærsk 1966.

Moderne tider i messe og maskine.
Laust Mærsk 1966-1967.

Cecilie Mærsk verdens hurtigste stykgodsskib.
Cecilie Mærsk 1967-1968.

På skolebænken - igen.
Odense Maskinmesterskole 1968-1970.

Nybagt mester - og far på langdistance.
Cecilie Mærsk 1970-1971.

Varm debut som 1. Mester i nok en C-båd.
Chastine Mærsk 1971.

Tanken om at sige op meldte sig allerede i roderiet på Rita Mærsk.
Rita Mærsk 1971-1972.

Supply service i Nordsøen.
Mærsk Server, Mærsk Shipper, Mærsk Helper 1972.

Susan Mærsk på opsigelsen.
Susan Mærsk 1972.

Skibsliste

Efterskrift: Tilbage i et Mærsk skib.

Eleo Mærsk 1993.

Ordliste.
 

Bangkok-piger i både.

Ved ankomst til Bangkok måtte vi normalt vente et par dage ude i bugten, før lodsen
kom og ved højvande tog os ind over barren og op af Phraya-floden op til Klong Toi
Undervejs op ad floden blev vi mødt af piger i hurtiggående motorbåde, som skulle
høre om de havde “bekendte “ ombord. Og så snart det var muligt, blev “kusselejderen”
sat ude agter og de kravlede ombord. Festen var startetMosquito Bar var eksklusivt område for “deepwatersejlerne” fra Mærsk. “ snesejlerne “ fra ØK holdt til på Venus Bar lidt længere oppe af gaden..

En dag på Mosquito Bar startede med at de af besætningen, der havde fri om morgenen
vandrede derop, medbringende “skorstenen

“ Skorstenen” med.

“Skorstenen” var en kopi af en Mærsk-skorsten, der rummede ca. 10 liter og med en
taphane i siden. Den blev så fyldt med nogle flasker Monkeyshine, som er den lokalt
bryggede og kortvarigt lagrede whisky blev kaldt, og en del colaer. I løbet af dagen,
når andre kom til, skulle de så enten give et par flasker eller noget
andet smagfuldt. Hen under aften flyttede festen så op på første sal på Mosquito Bars “natklub”

En svømmetur i poolen samt lidt afslapning og spisning foregik i Mariners Klub,
som lå lige ved siden af Mosquito Bar.

Der blev dog også i Bangkok lidt tid til sightseeing: Flydende marked og templer.
Efter fem-seks dage i Bangkok var helbredet klar til, at vi skulle sejle videre. Så efter at
være udlosset og derefter lastet med en del teaktræs logs på dækket, var vi på vej
videre over det Sydkinesiske hav mod Singapore.

I Singapore lå havnen lige ved Anson Road, der var en vej med grøfter i begge sider.
(Anson Road eksisterer fortsat, men er nu en sekssporet motortrafikgade, der fører
lige ind i containerhavnen.)
Lige uden for gaten lå Union Bar, hvor folk kom i dagtimerne, for hen under aften at
rykke hen på Ritz Bar. De lidt mere “hellige” kom i den Danske Sømandskirke.

Bugis Street.

Når natten faldt på , så rykkede man op i Bugis Street, hvor “damerne” ikke var damer
men gik på herretoilettet. De var det, man lokalt benævnte “ Billy boys”.
Men i Singapore blev der også tid til lidt sightseeing, blandt andet Tiger Balm Garden og
en Singapore sling på Raffles Hotel, medens man sad og betragtede cricketspillet.

Når vi lå på strømmen i Singapore, blev vi sejlet ind til Clifford Pier, en shorebådsstation
som dengang lå centralt i byen. Lige overfor lå det store handelsmarked og
ikke at forglemme Cellar Bar.

Når vi lå på strømmen, bestod underholdningen i, at vi fik besøg af “sodavandspigerne“,
der officielt sejlede ud til skibene for at handle. Deres handelsvarer var imidlertid
af den mere kødelige slags.

Efter Singapore var det over til Indonesien til Djakarta på Java. Der var gang i den
oppe på Radiobar. Hvis man havde gaflet et par nylonskjorter fra lasten og solgt dem,
så var der til en aften. På den tid var inflationen så stor, at man for 10 Singapore
Dollars kunne få 50.000 rupees og senere samme aften 90.000 rupees.

23022013

Bjarne Hansen

Jeppesen Mærsk

1961

Hej Kurt Gunnersen!!!  Jeg har været Monkeysejler og snesejler, jeg synes det er dejligt at læse om de dejlige 1960er, det var gode tider på de store oceaner.

Jeg mønstrede som matros i Jeppesen Mærsk den 05. oktober 1961 i Brooklyn, så afsted til Østen og retur til New York, hvor vi var mange af dæksbesætningen fik sækken til afmønstring d.1 marts 1962.
Det var kaptajn Svend Støckel og overstyrmand Ove Gerdinum der var på toppen.

Jeg afmønstrede med bådsmand Martin Terkelsen og flere andre jeg ikke husker navnene på, måske du kan hjælpe mig med at skabe forbindelse til dem. (Jeg Kurt var mellem en af de fyrede matroser.)
Tømmermand Bendt Hansen, og matros Preben Andersen blev ombord.

Du ved måske også noget om Johannes Nielsen på Forbundet i Brooklyn, ham havde jeg meget at  takke for under mine udmønstringer fra New York. På forhånd tak.

Bjarne Hansen bjarne.hansen13@gmail.com

Med venlig hilsen  Bjarne Hansen,
Vinkelvej 13 Østerlars, 3760 Gudhjem...62551975

28102012

Werner Woer

Fra Luna Mærsk 1966/67

Jungmand Poul Nilsson manglet ved afsejling Manila,skipper Helge Hxxx spurgte mig hvor mon han var,jeg svaret at det vidste jeg,godt han sad på Dolk Yard ,jeg skulle nok hente ham,men Helge H sagde at det skulle han nok,på vej op af kajen,kom jungmanden på en truck,standsede den og bad kaptajnen om at hoppe på,for ellers blev han jo agterudsejlet,de kom så ombord,og vi sejlet fra Manila med fuld besætning.

Først i 2007, fik jeg forbindelse med Poul , og der fik jeg den fulde forklaring,Skipper var kommet ombord i Djakarta,rimelig beruset,var faldet om ved gangvayen ,Poul fik ham op på kammeret,lige efterpå kom der folk for kontoret i Djakarta,men de oplevet ikke Helge Holm i beruset tilstand

Werner

wwoer@mail.tele.dk
3fpensonisterseamandfyn.