Matros/tømrermand.

Rederiet A. P. Møller.

Skibstekniske Detaljer
M/S Robert Mærsk
 København
Kendings O X I X
Rederi A. P. Møller
Værft: Frederikshavn
Byggeår: 21.10.1957 
Fremdrift Disel
BRT 4665  
TDW 6970
Solgt: 21.11.1972
 A.P.Møller
Nyt navn: Hulda Mærsk
Ophugget Chittagong 1983

Sidste skib.

(Trampfart.)

Jeg havde en dejlig ferie i Japan, men nu var der tid til at komme til søs igen, jeg fik mulighed for at mønstre i et søsterskib til Ras. Jeg troede at vi skulle sejle nogenlunde samme fart, det viste sig ikke at holde, vi laste rundt på Østen til Sydafrika, hvilket var et nyt område for mig, men vi troede alle, så måtte det være tilbage til Japan, men nej vi gik til Mozambique og Sudan og tilbage til Sydafrika, derefter Walvis Bay, Sydvestafrica, på dette tidspunkt en del af Sydafrika.

                  Grundstødning på Orinoco floden.

Derefter Venezuela, vi sejlede op af Orinoco River, en af Sydamerika's største floder, hvor vi skulle laste erts til Texas, vi fik naturligvis flodlods ombord, men da vi havde sejlet omkring et døgn op af floden, løb vi på en klippe eller en stor sten, vi fik en stor bulle i bunden af ballasttankene, fra omkrig skottet ind til 1 lugen til omkring maskinskottet, i de forreste bundtanke var der simpelthen hul, som skulle repareres.
Dette gav en stor  aktivitet, skipperen rekvirerede havarikonsulenter fra forsikringen i Danmark, som besluttede at forsøge at lave en midlertidig reparation, så vi kunne laste og sejle til U.S.A. for dok, der blev rekvireret dykkere fra Maracaibo til at undersøge bunden, som tømrer havde jeg et tæt samarbejde med dem, bl. a. skulle jeg pejle alle bundtanke hver time, samt hjælpe dykkerne med de materialer de havde brug for.
Der var ikke tidligere skibe, som var stødt på denne forhindring , så vi riggede  en båd til og forsøgte med vores simple hjælpemidler, et almindeligt lod, at finde klippen for at få den afmærket , ligeledes forsøgte flodselskabet med en båd med ekkolod, men ingen af os fandt  klippen.
Med hjælp af dykkerne fik vi lokaliseret hullerne i bunden, vi fik dem repareret ved hjælp af trækiler, samtidigt blev der støbt  en betonkasse inde i bundtank no.1 vi blev tæt og kunne derefter laste.
Vi gik derefter til La Guaira, for at laste færdig til Corpus Christi, hvor vi skulle losse, derefter til Galveston, hvor vi skulle i dok for at få skiftet en del plader i bunden.
Det blev min sidste plads.

                    Afmønstring / hjemrejse.

Jeg afmønstrede, fløj fra Houston til N. Y. og derfra til Danmark, 5 år i Mærsk, primært på "Far Easten" var historie.
Ligeledes var min tid til søs ovre, jeg skulle til at opbygge en ny tilværelse i land.

Navigations instrumenter

Navigations instrumenter

Sekstant

Sekstanten, som man målte solhøjder med og sammen med cronometeret, var meget afhængig af vejret, der kunne være dage imellem solen viste sig, men skibene kom frem til deres bestemmelsessted , så navigatørerne var dygtige til deres job.

Lighthouse/fyr var naturligvis også en stor hjælp sammen med skibets pejleudstyr, og ikke at forglemme radar og decasystemet mm.

Der foregik også komminikation med agenter, rederi. mm dagligt, hvilket man have ansat dygtige telegrafister til.

Der gik en historier om skippere i småskibene, som sendte drengen op til bageren, når man kom iland, for på bagerposen stod altid stedet/byens navn.   

Cronometer

Deca navigaton