Tilbage Home Links Gæstebog Port of Call Næste  

 

 

Løgstør

Min baggrund.
 

 
tryk for link

 

Limfjordsmuseet

Jeg er født og opvokset i den lille Limfjordsby Løgstør, hvor jeg, som så mange andre drenge kom på havnen næsten hver dag, for at se på de skibe som lå der, der var en livlig trafik på Fjorden på den tid, med fast rute forbin-delse fra Kbh til de forskellige havne på Limfjorden med stykgods,samt meget sejlads træ, mursten, gødning mm, hvilket på det tidspunkt primært var med træskonnerter og -galeaser, på den måde fik jeg lyst til at sejle til søs.
Sommeren 1954  tog jeg mellemskoleeksamen fra Løgstør Mellem- og  Real-skole (kommuneskolen), jeg havde fulgt min moders "råd" og taget denne eksamen, hvilket jeg i dag ikke har fortrudt, men på dette tidspunkt var jeg temmelig træt af at gå i skole, det eneste jeg ønskede var at komme ud at sejle.

 

Havnen

Jeg må ned og lure ved havnen og snuse til livet ombord
jeg må rundt og kigge os hvorn den skær ja,
jeg ved sku ikke - men jeg kan ikke lade vær!
Det er ikke det -skude ved skude
det er sådan nærmest det hele herude,
det er noget i luften - der er noget jeg kan li,
men hver har sin lyst når dagen er forbi.

Fra uddrag af revyvisen "Havnen" af Arvid Müller, 1937

 

                               Muligheder.


Mulighederne for en fattig dreng fra en lille købstad langt ude i det jyske, var på det tidspunkt ikke store. Hvis du var heldig kunne du få en læreplads som håndværker, komme på landet som karl, eller tage hyre og sejle til søs, de lidt rigere børn kunne med en realeksamen søge ind på seminariet i Ranum og læse til folkeskolelærer. Beskæftigelsesmulighederne var små og arbejdsløsheden i 50'erne var stor, skyggen fra krigen hang stadigt over os.

Til søs.

De næste 10 år trak søen, jeg startede på Sømandsskole i Esbjerg, min ønsker på dette tidspunkt var, at få sejltid til at komme på navigationsskole, for at læse til styrmand og skibsfører, for at skabe en karriere til søs.
Navigationsskolen nåede jeg aldrig, men jeg fik mange oplevelser i den tid jeg sejlede til søs.
 Lige fra stormfulde dage på Nordsøen til varme og svedige uger på troperne såvel på Africa, Caribien og Far Easten, oplevelserne var mange, det var tiden før containerne, vi havde tid under land, så vi kunne få tid til at se på de forskellige attraktioner, som var i de mange havne, det være sig seværdigheder, som turister i dag rejser verden rundt for at se, såvel som barer med kølige drinks og dejlige damer.
Den gamle HR. A. P. Møller udtalte sig på et tidspunkt, danske søfolk var verden dyreste turister, det havde vi nok lidt svært ved at forstå, for den samme Hr. Møller havde ikke noget imod, at vi knoklede mange timer til en matroshyre på ca. 800 - 900 kr./mdr.
Men når man ser 50 år tilbage, er det en tid man ikke ville have været foruden.

Familien. 

Jeg var arveligt belastet, min bedstefar Skipper Valdemar Iversen var gammel sejlskibsmatros, han havde sejlet på langfart  i store udenlandske sejlskibe i 12 år før århundrede skiftet.
Efter han kom hjem, arbejde han, som fisker og andet forefaldende arbejde på fjorden, han fik sig et kystskipper bevis, hvorefter han købte en lille sejlførende jagt "Emanuel", senere den lidt større "Martha" med en glødehovedsmotor og naturligvis sejl, som sejlede med stykgods og andre fragter på Limfjorden, med min bedstemor, som fransk kok og ungmand.
Ligeledes havde jeg en onkel, Knud Iversen, som havde sejlet og været "on the beach" på kysten i U. S. A.

Skipper Iversen og frue.

 

link til Logstor

Løgstør kommune

Søfarts bog tryk for stort

Kurt 1954 Tryk for stort billede

  Kurt 1954

Søfarts bog tryk for stort

Søfarts bog tryk for stort

 

 

Løgstør 1954  
 

  

In the summer 1954, I was just 16 years, did I finish 9.Grad from “Løgstør Mellem- og  Realskole”, I had follow my mothers “advise”, to finish school, even I was tired of going to school and my only wish, was to go to sea.

I had sailor blood in my family, my grandfather Skipper Valdemar Iversen on my mother’s side, was a former deepwater sailor, from the time with the big sailing ships,  he had sailed as an A.B. for 12 years on the deepwater sea around the world.

When he returned home, did he buy a small sailing ship named “Emanuel”, later a another  bigger ship named “Martha” she had sails, as well as an old-fashioned motor a hot-bulb engine, he and my grandmother did sail “Limfjorden” with general cargo for many years.

I had as well an uncle, my mother’s brother, who had been sailing, and been on the beach in U.S.A.

 

 

 

                                    

  Tilbage Home Links Gæstebog Port of Call Næste