Limfjordsmuseet |
Jeg er født og
opvokset i den lille Limfjordsby Løgstør, hvor jeg, som så mange andre
drenge kom på havnen næsten hver dag, for at se på de skibe som lå der,
der var en livlig trafik på Fjorden på den tid, med fast rute
forbin-delse fra Kbh til de forskellige havne på Limfjorden med
stykgods,samt meget sejlads træ, mursten, gødning mm, hvilket på det tidspunkt primært var
med træskonnerter og -galeaser, på den
måde fik jeg lyst til at sejle til søs.
Sommeren 1954 tog jeg mellemskoleeksamen fra Løgstør Mellem- og Real-skole (kommuneskolen), jeg
havde fulgt min moders "råd" og taget denne eksamen, hvilket jeg i dag ikke har
fortrudt, men på dette tidspunkt var jeg temmelig træt af at gå i skole, det eneste
jeg ønskede var at komme ud at sejle.
Havnen
Jeg må ned
og lure ved havnen og snuse til livet ombord
jeg må rundt og kigge os hvorn den skær ja,
jeg ved sku ikke - men jeg kan ikke lade vær!
Det er ikke det -skude ved skude
det er sådan nærmest det hele herude,
det er noget i luften - der er noget jeg kan li,
men hver har sin lyst når dagen er forbi.
Fra uddrag af revyvisen "Havnen" af Arvid Müller, 1937
|
Muligheder.
Mulighederne for en fattig dreng fra en lille
købstad langt ude i det jyske, var på det tidspunkt ikke store. Hvis du
var heldig kunne du få en læreplads som håndværker, komme på landet som
karl, eller tage hyre og sejle til søs, de lidt rigere børn kunne med en
realeksamen søge ind på seminariet i Ranum og læse til folkeskolelærer.
Beskæftigelsesmulighederne var små og arbejdsløsheden i 50'erne var
stor, skyggen fra krigen hang stadigt over os.
Til søs.
De næste 10 år trak
søen, jeg startede på Sømandsskole i Esbjerg, min ønsker på dette
tidspunkt var, at få sejltid til at komme på
navigationsskole, for at læse til styrmand og skibsfører, for at skabe en karriere til søs.
Navigationsskolen
nåede jeg aldrig, men jeg fik mange oplevelser i den tid jeg sejlede til
søs.
Lige fra stormfulde dage på Nordsøen til varme og svedige uger på
troperne såvel på Africa, Caribien og Far Easten, oplevelserne var
mange, det var tiden før containerne, vi havde tid under land, så vi
kunne få tid til at se på de forskellige attraktioner, som var i
de mange havne, det være sig seværdigheder, som turister i dag rejser
verden rundt for at se, såvel som barer med kølige drinks og dejlige damer.
Den
gamle HR. A. P. Møller udtalte sig på et tidspunkt, danske søfolk var
verden dyreste turister, det havde vi nok lidt svært ved at forstå, for
den samme Hr. Møller havde ikke noget imod, at vi knoklede mange timer til
en matroshyre på ca. 800 - 900 kr./mdr.
Men når man ser 50 år tilbage, er det en tid man ikke ville have
været foruden.
Familien.
Jeg var arveligt belastet, min bedstefar
Skipper Valdemar Iversen var gammel sejlskibsmatros, han havde sejlet på langfart i store udenlandske
sejlskibe i 12 år før århundrede skiftet.
Efter han kom hjem, arbejde han, som fisker og andet forefaldende
arbejde på fjorden, han fik sig et kystskipper bevis, hvorefter han købte en lille sejlførende jagt "Emanuel",
senere den lidt større "Martha" med en glødehovedsmotor og
naturligvis sejl, som
sejlede med stykgods og andre fragter på Limfjorden, med min bedstemor, som fransk kok og ungmand.
Ligeledes
havde jeg en onkel, Knud Iversen, som havde sejlet og været "on the beach" på
kysten i U. S. A.
|
Løgstør kommune |